torsdag den 12. februar 2015



Silke - naturens mest miljøvenlige tekstil

Onsdag den 15. april 2015 kl. 19.00 - ca. 21.00 kommer Rie Koustrup og Ole Zethner og holder foredrag bygget op over deres bog ”Silkens veje. Gamle tråde og nye netværk” fra 2007 og deres to andre bøger om silke i Afrika og i Indien.

De viser - bl.a. med mange billeder fra deres rejser - både silkesommerfuglenes biologi og dyrkning og beretter om natursilkers enestående egenskaber. Også historien om morbær-silkesommerfuglens fascinerende spredning ad silkevejene fra Kina gennem Asien til Europa og Afrika omtales.

De fortæller om den tidligere meget betydelige silkeavl i Sydeuropa, især i Italien og Frankrig, om den nuværende silkeavl i Grækenland og om de talrige forsøg på silkeavl og silkeproduktion i Danmark siden Christian 4. og indtil nu.

De beskriver indtrykkene af silke og silkeavl i Afrika og Sydasien fra lange rejser og fortæller især om silker spundet af vilde silkesommerfuglelarver, som ikke er særlig kendte i Danmark.

Prøver af dyrkede og vilde silker lægges frem for øjnene og fingrene. Nogle af silkerne fra Indien vil være til salg.

Foredraget vil vare et par timer, afbrudt af en pause, hvor vi får en kop kaffe og lidt sødt.


Nærmere følger vedr. pris og tilmelding ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar